* Når du går i køkkenet, er et godt fif at tænke som en kok – eller som din bedstemor. Det vil sige, at du skal køre stordrift, når du er i gang, og dermed få mest muligt ud af din forberedelsestid.
* Det er tit grøntsagerne, der tager lang tid i køkkenet. Så dem kan man med fordel klargøre i forvejen.
* Når du eksempelvis skræller gulerødder om mandagen, kan du skrælle ekstra og sætte dem i vand. Skær hele broccolien i buketter, eller snit hele spidskålen fint, når du alligevel er i gang. Det tager lidt ekstra tid den dag, men sparer dig tid i længden.
* De andre dage kan du integrere grøntsagerne i dine retter eller servere dem ved siden af.
Kilde: kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang.
/ritzau fokus/