Forbrug
FAKTA: Hvor høj er lyden?
Det kan være svært at vide, hvornår lyden i dit barns hovedtelefoner er for høj.
De fleste fagfolk er dog enige om, at den ikke bør overstige 85 decibel i længere tid ad gangen. Men hvad svarer 85 decibel egentlig til? Her kan du se, hvor mange decibel forskellige hverdagslyde genererer.
* 10 dB – Blade der bevæger sig i vinden.
* 20 dB – Soveværelse om natten.
* 30 dB – Læsesal på bibliotek.
* 60 dB – Normal samtale.
* 85 dB – Benzindrevet græsslåmaskine.
* 90-100 dB – Boldspil i en gymnastiksal.
* 100-110 dB – Koncert eller diskotek.
* 120-140 dB – Fly der letter.
Kilde: Sundhed.dk
/ritzau fokus/