Kultur

FAKTA: Her er de seneste ti års modtagere af Cavlingprisen

Cavlingprisen er den mest prestigefyldte danske journalistpris. Se her, hvem der har vundet de seneste ti år.

2022: Frederik Hugo Ledegaard Thim fra DR Dokumentar for podcastserien “Det levende bevis”.

2021: Nagieb Khaja, Jeppe Findalen, Thomas Foght og Magnus Mio (Ekstra Bladet) for deres afslørende artikelserie “Mettes uønskede børn”.

2020: Anders Legarth Schmidt (Politiken) for sine artikler fra ungdomspsykiatrisk afdeling.

2019: Tea Krogh Sørensen og Morten Pihl (Jyllands-Posten) for deres afsløringer af, hvordan sygehuse i strid med de nationale retningslinjer gav kvinder mangelfulde undersøgelser for brystkræft.

2018: Eva Jung, Simon Bendtsen og Michael Lund (Berlingske) for afdækningen af hvidvask i Danske Bank.

2017: Camilla Stockmann og Janus Køster-Rasmussen for deres bog om den kriminelle bande Bullshit.

2016: Chris Kjær Jensen, Lars Nørgaard Pedersen og Michael Lund (Berlingske) for deres artikelserie om den såkaldte kvælstofsag, der beskrev forløbet bag regeringens landbrugspakke.

2015: Puk Damsgård (DR) for reportager fra konfliktfyldte områder i Mellemøsten og for bogen “Ser du månen, Daniel”.

2014: Morten Pihl (Jyllands-Posten) for serien “Lægernes store tag selv-bord” hvori danske overlægers misbrug af forskningsmidler til private formål afsløres.

2013: Jeppe Gaardboe, Frederik Brun Madsen, Søren Kristensen, Michael Klint og Steen Jensen (DR) for dokumentarserie om ulovlig rådgivning om skattely fra skatterådgivere i veletablerede banker og virksomheder.

Kilde: Dansk Journalistforbund.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker