Kultur

FAKTA: Dronningens seneste rygoperation var vellykket

I 2003 blev dronning Margrethe senest opereret i ryggen. Onsdag venter endnu en stor operation.

Onsdag skal dronning Margrethe gennemgå en større rygoperation efter samråd med ekspert på Rigshospitalet.

Dronningen har nemlig været præget af smerter, lyder det.

Det er ikke første gang, majestæten får foretaget en operation i ryggen. Senest blev hun opereret for spinalstenose i 2003.

Læs mere om dronningens seneste rygoperation her:

* Dronningen blev opereret i januar 2003.

* Operationen fandt sted på Aarhus Ortopædkirurgisk afdeling E.

* Den varede fire og en halv time.

* Under operationen blev der indopereret nogle skinner og skruer.

* Indgrebet foregik under fuld narkose.

* Operationen var vellykket, og dronningen blev lettet for mange smerter, lød det dengang.

* Dronningen var indlagt en uge efter operationen, før hun blev udskrevet.

* En måned efter operationen var generne fra selve indgrebet væk ifølge lægerne.

* Dronningen var dog udfordret på sin mobilitet i nogle måneder efter, før genoptræning havde hende tilbage i fuld vigør.

Kilder: Kongehuset, Billed-Bladet og Her&Nu.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker