Forbrug

FAKTA: Det har ankenævnet modtaget flest klager over

Hvis du mener, at du uretmæssigt har modtaget en kontrolafgift, skal du i første instans klage til trafikvirksomheden. Afviser de din klage, kan du anke til Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

I 2022 har ankenævnet modtaget disse klager:

* 28 klager over kontrolafgift for manglende registrering af check ind på Rejsekort.

* 24 klager over kontrolafgift for manglende modtagelse af mobilbillet inden påstigning på transportmidlet.

* 20 klager over kontrolafgift for manglende straks-check ind i transportmidlet.

* 12 klager over kontrolafgift for rejse på forkert kort eller billet.

* 8 klager, hvor passageren gør gældende, at billetsystem eller app var fejlbehæftet/i uorden.

* 7 klager over kontrolafgift for rejse på udløbet billet eller kort.

* 7 klager over kontrolafgift for manglende check ind af flere passagerer.

* 6 klager over kontrolafgift for at have for få zoner på billet eller periodekort.

* 6 klager over en kontrolafgift, hvor klageren gør gældende, at det ikke var ham/hende, der rejste.

* 6 klager over kontrolafgift for at rejse uden rejsehjemmel.

Kilde: Ankenævnet for Bus, Tog og Metro.

/ritzau fokus/

Back to top button