Politik

Fagforeninger: Forkortede kandidater gør Danmark fattigere

De unge vil opleve øget pres, og dansk vækstmotor svækkes med regeringens kandidatforslag, mener foreninger.

Regeringens forslag, om at hver anden kandidatuddannelse skal vare fire år i stedet for fem år, vil gøre Danmark fattigere og øge presset på de studerende.

Det mener Camilla Gregersen, formand for fagforeningen DM.

DM’s medlemmer har typisk en naturvidenskabelig eller humanistisk uddannelse.

– Forslaget vil øge presset på de unge og betyde, at de får mindre tid til eksempelvis at skrive det afsluttende speciale. Så de bliver mindre selvstændige, og der bliver mindre tid til at have relationer ud til kommende arbejdsgivere undervejs på studiet, siger Camilla Gregersen.

Derudover henviser hun til en vurdering fra Det Økonomiske Råd. Rådet har udarbejdet et skøn på Reformkommissionens forslag om kortere kandidatuddannelser. Det er det forslag, som regeringen nu følger.

Kommissionens vurdering var, at bruttonationalproduktet (bnp) ville falde med syv milliarder kroner årligt ved kortere kandidatuddannelser på grund af produktivitetstab.

Det Økonomiske Råd argumenter dog for, at tabet kan blive mere end dobbelt så stort.

Heller ikke i ingeniørforeningen IDA er formand Laura Klitgaard imponeret.

– Jeg tænker, at det er at spille hasard med den vækst, som man har sat sig som mål fra regeringens side. Man bliver ved med at skrue op for specielt de grønne ambitioner, og man praler udadtil i verden med, hvor dygtige, specialiserede og veluddannede vi er i Danmark, siger Laura Klitgaard.

– De to ting matcher ikke. Man kan ikke både sælge os som et veluddannet og kvalificeret produkt for bagefter at skrue ned for kvaliteten.

Hun oplyser, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har meddelt IDA, at forslaget ligger op til at forkorte næsten hver tredje af kandidatuddannelserne på de tekniske og naturvidenskabelig uddannelser.

– Den anden ting, der bekymrer mig er, at man leger med de unges trivsel, siger Laura Klitgaard videre.

– Vi hører igen, at de unge har det svært. De trives ikke nødvendigvis, og de har lige været gennem en svær periode. Det er altid dem, der ender med at være bønderne i skakspillet.

– De har været gennem reform efter reform, og nu kan de så se frem til endnu en reform. Man stiller en enorm usikkerhed op for de unge, og jeg kan godt forstå, at det er svært at trives i det miljø.

Regeringens forslag vil frigive to milliarder kroner. Den ene milliard skal sendes tilbage til universiteterne, så de studerende eksempelvis får minimum 15 timers undervisning om ugen.

Den anden milliard skal bruges på at styrke andre eksempelvis velfærdsuddannelser og erhvervsuddannelser.

I sin tale på Socialdemokratiets årsmøde for otte dage siden lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), at danske unge skal “være de bedst uddannede i verden”.

Men kandidatforslaget peger ikke i den retning, mener DM-formanden.

– Nej, det ser det ikke ud til. Sagen er, at vi ikke har brug for mindre uddannelse.

– Vi står over for ganske små ungdomsårgange nu, og der har vi brug for at investere i hver enkelt af dem, så de alle får en god uddannelse, siger Camilla Gregersen.

Regeringens forslag er en del af reformudspillet “Danmark kan mere III”, der præsenteres mandag.

/ritzau/

Back to top button

Bruger du Adblocker?

Please consider supporting us by disabling your ad blocker