Udland

EU-lande overvejer luftbro til Ukraine

EU-Kommissionen skal nu undersøge muligheden for at lave fælles konvojer eller en luftbro med nødhjælp.

Da Sovjetunionen under Den Kolde Krig blokerede Vestberlin, var en luftbro afgørende for at forsyne millionbyen.

Nu kan der måske igen opstå en luftbro. Denne gang til Ukraine, der skal vristes ud af Ruslands jerngreb efter at være blevet invaderet fra tre sider.

På et møde søndag har ministre fra EU-landene diskuteret muligheden for at etablere fælles konvojer eller en luftbro, der kan sikre, at nødhjælp kommer ind i Ukraine.

De forslag skal EU-Kommissionen nu arbejde videre med. Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) efter møde i Bruxelles søndag.

– De ukrainere, der har akut brug for hjælp, skal ikke mangle noget. Noget af udfordringen er at få hjælpen frem både uden for Ukraine, men særligt inde i Ukraine, siger Mattias Tesfaye.

Forslagene kommer på et tidspunkt, hvor op mod 400.000 ukrainere er flygtet fra landet. Samtidig har kampene internt i Ukraine vanskeliggjort adgangen til mad og andre varer.

Den er den situation EU-landene nu vil forsøge at afhjælpe. Samtidig understregede søndagens møde ifølge Tesfaye, at der er stor vilje til at hjælpe de ukrainere, som er på flugt fra krigen.

Indtil videre har de lande, der grænser op til Ukraine, som eksempelvis Polen, dog ikke bedt om, at andre lande træder til for at tage imod flygtninge, siger Tesfaye.

Selv om viljen til at hjælpe er stor – også fra dansk side – så giver den store flygtningestrøm dog også bekymringer for sikkerheden på EU’s ydre grænser. Det var også et tema på mødet:

– Grænserne er åbne for ukrainerne. Men de skal ikke være åbne for alle og enhver. For ellers risikerer vi, at en helt legitim migrantstrøm ud af Ukraine bliver blandet op med alle mulige mennesker, som vi ikke har nogen interesse i. Vi skal undgå, at der kommer folk ind, som udgør en sikkerhedstrussel, siger Tesfaye.

Spørgsmål: Hvem er det?

– Det kan både være russere, men det kan også være folk, der udgør en sikkerhedstrussel mod Europa, og som eksempelvis kommer fra islamistiske netværk. Vi har set tidligere, at når der er helt regulære flygtningestrømme, så bliver det også udnyttet af menneskesmuglerne til at sætte andre ind i de strømme, siger Mattias Tesfaye.

Danmark ønsker derfor, at der bliver foretaget en registrering af de mennesker, der kommer ind i Schengen-området.

Ifølge Mattias Tesfaye er Danmark klar til at sende specialister af sted for at hjælpe.

– Er der behov for at specialister fra Danmark bliver sendt afsted for at tage fingeraftryk eller slå op i europæiske registre eller andet, så stiller vi gerne det til rådighed igennem de fælles europæiske mekanismer, siger Tesfaye.

/ritzau/

Back to top button