Udland

EU afviser Ukraines ønske om hurtigt EU-medlemskab

EU vil styrke båndene til Ukraine, men Ukraines præsident får ikke opfyldt sit ønske om hurtigt medlemskab.

Trods krigen med Rusland vil EU ikke give Ukraine en hurtig vej til EU-medlemskab.

Det står klart, efter de 27 EU-landes stats- og regeringsledere natten til fredag afsluttede første dag på EU-topmødet på Versailles-slottet i Frankrig.

I teksten fra topmødets første dag står der i stedet, at EU vil “styrke båndene” og “partnerskabet” med Ukraine, mens landet forfølger sin “europæiske vej”.

På forhånd havde Polen og de baltiske lande ønsket, at teksten fra topmødet indeholdt de afgørende ord om, at Ukraine har et “perspektiv” om at blive “EU-kandidatland”.

Det er på EU-sprog det afgørende signal om, at Ukraine reelt er på vej til at blive medlem. Men det kom ikke med i teksten fra topmødet, som blev offentliggjort klokken 03.00 natten til fredag.

Ukraine kan dog knytte et håb til, at der i teksten er en formulering om, at EU-Kommissionen hurtigt skal se på Ukraines ansøgning om at blive medlem ud fra de relevante traktater.

Det er traktaterne, der indeholder proceduren for at blive medlem. Men der lægges i teksten fra natten til fredag ikke op til, at Ukraine skal have en særlig hasteprocedure. Eller at der skal dispenseres fra de kriterier, som et land skal leve op til for at blive medlem.

Det er blandt andet kriterier om en velfungerende økonomi og demokrati. Begge dele er bogstaveligt talt blevet bombet tilbage af Ruslands præsident Vladimir Putin i de første uger af krigen, der har sendt mere end to millioner ukrainere på flugt.

Dermed må Ukraine formentlig indstille sig på, at der vil gå mange år, før landet kan blive medlem af EU.

Før mødet erkendte statsminister Mette Frederiksen (S), at krigen reelt skubber Ukraines medlemskab endnu længere ud i fremtiden:

– Jo. Det er jo så forfærdeligt.

– For fjorten dage siden var Ukraine et velfungerende land. Nu bomber man selv deres børnehospitaler. Så der kommer en kæmpe regning, sagde Mette Frederiksen på vej ind til mødet.

Især Holland har kæmpet imod at give Ukraine hurtigt medlemskab. Allerede før krigen var landet det fattigste i Europa, og hverken Ukraines demokrati eller bekæmpelse af korruption lever op til EU-standard.

EU-landene gør det dog klart, at de er parate til at hjælpe Ukraine.

– Vi vil ikke efterlade Ukraines befolkning alene. EU og EU-medlemstaterne vil fortsætte med at yde koordineret politisk, finansiel, materiel og humanitær støtte, hedder det i erklæringen.

Her fastslår EU-landenes ledere også, at man vil hjælpe Ukraine med at genopbygge et “demokratisk Ukraine”, når Ruslands angreb er slut.

Ser man på EU-historien, så skal Ukraine formentlig indstille sig på, at der vil gå mindst et årti og formentlig mere, før det måske kan blive EU-medlem.

Det tog Polen, som ligner Ukraine befolkningsmæssigt og også har en kommunistisk historie, ti år fra at ansøge om medlemskab i 1994 til at blive medlem i 2004. Men Polen var i modsætning til Ukraine ikke i krig med et naboland, der man indgav ansøgningen mod medlemskab til EU.

/ritzau/

Back to top button