Nyt prischok venter

Vi skal til at vænne os til mere svingende energipriser fremover

Offentliggjort Sidst opdateret

Det mindre udbud af olie, som følger af Saudi-Arabiens reduktion i olieproduktion, vil få betydning for den høje pris på benzin i den kommende tid.

Det vurderer Jesper Dan Holst Rasmussen, der er brændstofdirektør i Circle K.

- Benzinprisen er relativt høj lige nu, og det mindre udbud ser ud til at kunne påvirke prisen yderligere, siger han.

Benzinpriserne kan let få et nøk op igen.

Mindre olie

Mandag ligger prisen på benzin på 15,79 kroner.

- De næste par måneder kommer til at afhænge af, hvor længe Saudi-Arabien vælger at holde deres olieproduktion nede, siger han om benzinprisen.

Han uddyber, at Saudi-Arabien producerer omkring en million færre tønder olie om dagen lige nu. Det betyder, at udbuddet på markedet er mindre.

Efterspørgslen er dog stadig den samme, hvilket derfor medfører en prisstigning, lyder det.

Bygger lagre op

- En anden faktor, der underbygger en stigning i oliepriserne, er, at de i USA går fra at sælge olie til at skulle opbygge deres lagerkapacitet igen. Det kan puste prisen opad, siger han.

Den globale økonomi er også en faktor, der vil kunne påvirke benzinpriserne, samt det globale olielager, som er lavt lige nu, tilføjer Jesper Dan Holst Rasmussen.

Powered by Labrador CMS