Kriminal

Endnu mørkere skyer over domstolene – ventetid stiger igen

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) siger, at tilliden til domstolene er i fare. Højesterets chef skal hjælpe.

Situationen ved domstolene er blevet yderligere forværret, når det gælder sagsbehandlingstiden. Det viser nye tal for årets første seks måneder.

I gennemsnit går der 8,3 måneder, før en straffesag med domsmænd går i gang.

Sidste år var ventetiden 7,3 måneder, fremgår det af en halvårsstatistik, som Domstolsstyrelsen har offentliggjort på sin hjemmeside.

Hvis man går fire år tilbage i tiden, var ventetiden i denne type sager nede på det halve – nemlig 4,4 måneder.

Ikke bare straffesager tager længere tid. Også mødre og fædre må finde sig i længere ventetid i familieretterne, når det for eksempel gælder afgørelser om samvær med børn.

At udviklingen ser dyster ud har været kendt længe. Derfor erklærede den tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S) således i begyndelsen af året, at en af de vigtigste opgaver på hans bord i 2022 var at sikre en “solid flerårsaftale for domstolene”.

I maj fulgte afløseren, Mattias Tesfaye (S), op. At få lavet en aftale var “en hovedprioritet”. Men i begyndelsen af denne måned fastslog han, at der ikke kommer nogen aftale i år.

Tesfaye har netop besluttet at give de politiske forhandlinger en hjælpende hånd i form af et udvalg. Den snart afgående præsident i Højesteret, Thomas Rørdam, skal lede et juridisk og retssikkerhedsmæssigt analysearbejde.

I en pressemeddelelse torsdag udtalte Mattias Tesfaye, at der skal “tages grundlæggende fat” om problemet med ventetiderne.

– Lange sagsbehandlingstider hos domstolene giver en dårlig oplevelse og risikerer at underminere tilliden til et ellers velfungerende retssystem. Retssikkerhed er også at få en afslutning på ens sag inden for en rimelig tid, udtalte ministeren.

I ministeriets pressemeddelelse står der intet om tidshorisonten for udvalgets arbejde. Thomas Rørdam oplyser til Ritzau, at det skal være færdig senest i august næste år.

Flere har forklaret presset på domstolene med, at politikerne på Christiansborg har givet ekstra muskler til politi og anklagemyndighed, uden at sikre sig at dommerne samtidig kan følge med det stigende antal sager.

I forslaget til finansloven lettes presset en smule. Domstolene slipper for et såkaldt omprioriteringsbidrag og får også videreført midler til bekæmpelse af sagsbunker.

Men det rækker på “ingen måde”, har Jørgen Lougart, præsident i Retten i Roskilde, tidligere sagt til Dagbladet Information.

/ritzau/

Back to top button