Udvider strejken

Sygeplejerskerne udvider tirsdag strejken for at få mere i løn. Situationen er ifølge arbejdsgiverne fastlåst

I midten af juni brød en strejke ud blandt landets sygeplejersker. Siden har faggruppen flere gange demonstreret - blandt andet 30. juli i Aalborg, som det ses på billedet her. (Arkivfoto)
I midten af juni brød en strejke ud blandt landets sygeplejersker. Siden har faggruppen flere gange demonstreret - blandt andet 30. juli i Aalborg, som det ses på billedet her. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag skruer landets sygeplejersker yderligere op for deres strejke, når ansatte på blandt andet flere operationsafdelinger bliver hjemme.

Yderligere 225 sygeplejersker slutter sig til strejken, så omkring 5700 nu strejker.

Det svarer til knap 11 procent af de medlemmer i Dansk Sygeplejeråd, der er ansat i landets regioner og kommuner.

Udvidelsen skyldes ifølge sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, at der endnu ikke er fundet en løsning på konflikten, som brød ud i juni.

- Strejken handler om, at vi har et ønske om at få mere i løn og bedre vilkår.

- Ind til videre har vi ikke fået gevinst i form af en aftale med arbejdsgiverne eller hørt noget fra et andet sted (regeringen kan også gribe ind, red.). Derfor har vi udvidet den, siger hun.

Stemte nej til overenskomster

Konflikten brød ud, efter at sygeplejerskerne to gange stemte nej til overenskomster, som forhandlere ellers var nået frem til.

Hos landets regioner, der har ansvaret for det offentlige sundhedsvæsen, ser man med stor alvor på strejken.

- Alle regioner melder om mærkbare konsekvenser for patienterne, og derfor ønsker vi også, at konflikten stopper hurtigst muligt, lyder det fra Anders Kühnau i en skriftlig kommentar.

Han er arbejdsgivernes chefforhandler ved overenskomsten og formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg.

Udvides ugentligt

Over de næste tre uger udvides strejken en gang ugentligt, hvis ikke parterne bliver enige om en aftale inden.

I alt endnu 800 sygeplejersker er planlagt til at slutte til strejken ud over tirsdagens udvidelse. Og der kan potentielt følge endnu flere efter dem:

- Det er noget af det, vi overvejer løbende, så det kan jeg ikke komme nærmere ind på, siger Grete Christensen.

Hun fortæller, at der ikke aktuelt er planlagt flere møder med arbejdsgiverne.

- Efter de møder vi har haft i den forgangne uge, er der ikke noget, der tyder på, at vi sidder foran løsningen, siger sygeplejerskernes formand.

Efterlyser krav

Anders Kühnau fra Danske Regioner efterlyser konkrete krav fra sygeplejerskerne.

Det afviste de ifølge ham ved et møde i sidste uge.

- Derfor er situationen fastlåst, men vores dør er selvfølgelig altid åben, hvis DSR skulle komme på andre tanker, skriver han.

Blandt andet Herlev og Gentofte Hospital, regionshospitalet Horsens og Odense Universitetshospital i Nyborg og Svendborg bliver ramt af tirsdagens udvidelse.

Sådan kan regeringen gribe ind i konflikten

* Politikerne vil normalt helst holde sig uden for konflikter på arbejdsmarkedet, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil de ofte standse konflikten med en lov.

* Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

* Det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

* En af grundene til, at arbejdsmarkedets parter accepterer indblanding fra politikernes side er, at regeringen i tilfælde af et lovindgreb afspejler en neutral tredjepart. Det vil sige, at lovindgrebet er afbalanceret i forhold til begge parters interesser.

* Det mest almindelige scenarie er, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen til lov.

* Hvis der ikke findes et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen, har regeringen eksempelvis i 1995 gjort forligsmanden til opmand. Det vil sige, at regeringen gav forligsmanden bestillingen at skrive loven, som Folketinget siden vedtog.

* I forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933 greb den danske regering for første gang aktivt ind i arbejdsmarkedsparternes overenskomstforhandlinger.

* Siden har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger. Senest var i forbindelse med den såkaldte lærerlockout i 2013.

Kilde: Videnskab.dk, Fh.dk, Ritzau.
Powered by Labrador CMS