Politiet: Slet denne mail med det samme

Tro ikke på alt, du læser. Det kan nemlig blive en dyr fornøjelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke først gang – og ganske sikkert heller ikke sidste – hvor politiet advarer om afpresningsmails.

Og nu florerer de altså igen. Det har fået politiet til at fare til tasterne.

(Du kan se eksempler på afpresningsmails i galleriet over artiklen).

På Twitter skriver Midt- og Vestsjællands Politi, at de her modtager mange henvendelser fra borgere, der har fået afpresningns-emailen.

I mailen står der, at afsenderen er i besiddelse af fotos fra modtagerens webcams. Afsenderen kræver så bitcoins for ikke at dele billederne.

Det ofte set, at afsenderne omtaler sig selv som hackere – og det, de har på fotos og videoer, er ‘kompromitterende’ situationer.

Det er også før set, at hackeren kræver, at der bliver svaret inden for 48 timer, så er det absolut noget, du skal lade være med, hvis du har modtaget mailen.

Slet den

Ud fra lignende sager, vurderer Mit Digitale Selvforsvar nemlig ikke, at der er hold i, hvad afsendere påstår.

“Derfor bør man som modtager aldrig svare på mailen, betale eller klikke på noget link, som mailen kan indeholde”.

“Vi er opmærksomme på disse spam-mails og opfordrer til, at e-mailen slettes”, skriver politiet da også.

Det skal retfærdigvis siges, at der gennem tiden har været anmeldelser fra hele landet.

Undgå at blive offer for svindel på nettet

*Forhold dig altid skeptisk til alle former for uopfordret kontakt, hvor du bliver bedt om at indtaste koder eller personfølsomme oplysninger. Nets, din bank eller offentlige myndigheder ville aldrig bede dig oplyse kortoplysninger, personlige koder eller NemID-talkoder – hverken over telefonen, per e-mail eller SMS.

*Stol ikke blindt på afsenderadressen eller logo i en e-mail, da den let kan forfalskes, så den ligner en rigtig mail fra din bank, en offentlig myndighed eller Nets.

*Klik aldrig på links i mistænkelige e-mails eller SMS’er. De kan føre til svindlerens hjemmeside, som kan være en tro kopi af den officielle hjemmeside. Hvis du er i tvivl, kan du besøge den officielle hjemmeside og logge ind via den (altså uden at bruge linket i mailen).

*Tag aldrig billeder af dit NemID-nøglekort. Heller ikke selvom du bliver bedt om at sende det i en mail eller uploade via en hjemmeside. Svindleren har brug for koderne på nøglekortet for at kunne gennemføre sin kriminelle handling.

*Brug altid din sunde fornuft, og tænk, før du klikker!

Kilde: Nets

Powered by Labrador CMS