Rublen rasler ned

Den russiske rubel falder kraftigt mandag, efter at EU og andre lande har indført sanktioner mod Rusland

Offentliggjort Sidst opdateret

Ruslands økonomi ser allerede ud til at mærke effekten af de sanktioner, som EU og en række andre lande har indført som en konsekvens af invasionen af Ukraine.

Den russiske rubel faldt natten til mandag med op mod 40 procent i forhold til dollaren.

Og selv om den russiske centralbank greb ind mandag morgen og foretog støtteopkøb, så skal man nu give 113 rubler for en dollar. Det skal ses i forhold til, at kursen fredag aften hed 84.

Hæver renten

Centralbanken har derudover hævet den ledende rente fra 9,5 procent til 20 i et forsøg på at holde inflationen i ro.

Samtidig er der lukket for udlændinges handel med værdipapirer for at forhindre yderligere frasalg af russiske aktieposter, der kunne føre til kursfald.

Der er desuden regler på vej, som pålægger russiske eksportvirksomheder at sælge 80 procent af deres indtægter i fremmed valuta til centralbanken.

Den russiske rubel er mandag morgen styrtdykket i kurs.
Den russiske rubel er mandag morgen styrtdykket i kurs.

En pæn valutareserve

Den russiske centralbank har de senere år opbygget en pæn valutareserve, men de europæiske sanktioner betyder, at godt to tredjedel af reserven formentlig er indefrosset og derfor ikke kan bruges.

Også Ruslands delvise udelukkelse af banksystemet Swift gør formentlig ondt på den russiske økonomi, fordi det bremser overførslen af penge til og fra en lang række russiske banker.

OVERSIGT OVER SANKTIONER

EU's 27 medlemslande varslede tirsdag en række sanktioner mod Rusland. Det sker som svar på Ruslands anerkendelse af to udbryderrepublikker - Donetsk og Luhansk - i det østlige Ukraine.

EU indførte en række sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014. Nu kommer nye sanktioner oven på de allerede eksisterende EU-sanktioner.

Læs mere om EU's sanktioner mod Rusland her:

* Sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder.

Med den seneste sanktionspakke udvider EU listen af individuelle personer og enheder, som er ramt af sanktioner. Enheder kan eksempelvis være virksomheder.

Blandt de nye på listen er 27 individuelle personer eller enheder.

Blandt dem er medlemmer af den russiske regering og militæret samt personer, som ifølge EU har ført an i en "misinformationskrig" mod Ukraine.

Det gælder også personer fra præsident Vladimir Putins inderkreds, heriblandt den russiske forsvarsminister, Segej Shoigu, og Putins stabschef, Anton Vaino.

Også alle 351 medlemmer af det russiske parlament, Statsdumaen, underlægges sanktioner. Det sker, fordi parlamentet har stemt for at anerkende Donetsk og Luhansk som selvstændige.

Sanktionerne betyder, at de har fået indefrosset deres aktiver i EU. Og så må de ikke rejse ind i unionen.

Med de nye sanktioner er i alt 555 personer og 52 enheder, som EU anser for afgørende i konflikten om Ukraine siden 2014, ramt af sanktioner.

* Økonomiske sanktioner.

Nogle virksomheder og banker har begrænset adgang til EU's kapitalmarkeder. Det kan eksempelvis være aktier og obligationer.

Der må ikke importeres ellers eksporteres våben eller varer, der kan bruges af militæret.

Adgangen til teknologier, der kan bruges til produktion og boring af olie, skal begrænses.

* Sanktioner mod erhvervsaktiviteter på Krim, byen Sebastopol, Donetsk og Luhansk.

Der er forbud mod at importere varer fra området. Man må ikke eksportere visse varer og teknologier. Og så er der forbud mod turistydelser i området.

* Restriktioner mod økonomisk samarbejde mellem Rusland og EU.

Rusland kan ikke få nye lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

* Diplomatiske sanktioner.

Der bliver ikke afholdt regelmæssige møder mellem EU og Rusland.

Rusland bliver ikke længere inviteret til topmøder mellem G8-landene.

Kilde: Det Europæiske Råd, The New York Times.
Powered by Labrador CMS