Putin overtager Carlsberg-bryggeri

Advokat siger, at alle regler er sat ud af spil, og at kun Putin kan ophæve dekret om statsadministration

Offentliggjort Sidst opdateret

Russiske myndigheder har taget midlertidig kontrol over Carlsbergs russiske forretningsben, Baltika Breweries. Det fremgår af et dekret, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, underskrev søndag.

Reelt er det ikke langt fra at være en nationalisering af den danske virksomheds russiske forretning.

Det vurderer Jacob Ørskov Rasmussen, der er partner i advokatfirmaet Plesner. Han kalder det en "midlertidig nationalisering".

Kun midlertidig kontrol

Nationalisering betyder, at en privat virksomhed eller aktivitet gøres statsejet eller statsdrevet.

Tilbage i april lagde Putin grundstenene til at kunne tage midlertidig kontrol over aktiver ejet af udenlandske virksomheder med dekret 302.

- Den eneste betingelse for det var, at der var en trussel mod russiske aktiver udenfor Rusland. I princippet gav det fuld carte blanche for at tage midlertidig kontrol, siger Jacob Ørskov Rasmussen.

Det eneste, der adskiller den midlertidige kontrol fra en fuld nationalisering, er ifølge advokaten, at den russiske stat ikke kan sælge Baltika Breweries.

Kan gøre som han vil

- Det er midlertidig fuld kontrol. I princippet kan den russiske stat eksempelvis lukke 20 procent af virksomheden ned, skifte navn eller afskedige halvdelen af de ansatte.

Alle regler er sat ud af spil, pointerer Jacob Ørskov Rasmussen. Dekretet og den midlertidige kontrol kan vare for evigt og ophører først, når Putin beslutter sig for det, siger han.

Carlsberg meddelte i juni, at en aftale om at sælge virksomhedens russiske forretning var underskrevet.

Meget usikre

Handlen var forudsat, at de nødvendige godkendelser kom i hus. Derfor kunne Carlsberg ikke oplyse, hvornår handlen ville være endeligt gennemført.

Hvilken betydning dekreterne fra henholdsvis april og søndag aften kan få for Carlsbergs salg er svært at svare på.

- De to dekreter er så kortfattede, at de efterlader flere spørgsmål end svar, siger Jacob Ørskov Rasmussen.

Efter præsidentdekretet oplyste Carlsberg i en meddelelse, at "udsigterne for salgsprocessen er meget usikre".

Tabet var indregnet

Senioranalytiker hos Sydbank Mikkel Emil Jensen siger, at salget potentielt kan gå i vasken.

- Det er svært at sælge noget, man ikke selv har kontrol over, siger han.

Han påpeger, at markedet reagerer relativt roligt.

- Det handler nok om, at aktionærerne allerede havde indregnet tabet. Derfor er de russiske aktiver reelt ikke noget værd.

Endt på samme liste

- I en salgsproces ville man godt kunne få lidt ud, men det ville nok være mindre. Det vil naturligvis være et stort tab, nok på de her 7,5 milliarder, siger han og henviser med milliarderne til, hvad Carlsberg allerede har bogført.

I dekretet fra april tog russiske myndigheder datterselskaber af tyske Uniper og finske Fortum under statskontrol.

Det er ifølge Jacob Ørskov Rasmussen den samme liste, som Carlsberg og også den franske yoghurtproducent Danone kom på søndag aften.

Carlsberg har 'opereret i overensstemmelse med lokale regler og reguleringer i Rusland og finder udviklingen uventet'. Koncernen vil vurdere de juridiske og operationelle konsekvenser af denne udvikling, oplyste Carlsberg søndag. (Arkivfoto).
Carlsberg har "opereret i overensstemmelse med lokale regler og reguleringer i Rusland og finder udviklingen uventet". Koncernen vil vurdere de juridiske og operationelle konsekvenser af denne udvikling, oplyste Carlsberg søndag. (Arkivfoto).

OVERSIGT OVER SANKTIONER

EU's 27 medlemslande varslede tirsdag en række sanktioner mod Rusland. Det sker som svar på Ruslands anerkendelse af to udbryderrepublikker - Donetsk og Luhansk - i det østlige Ukraine.

EU indførte en række sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014. Nu kommer nye sanktioner oven på de allerede eksisterende EU-sanktioner.

Læs mere om EU's sanktioner mod Rusland her:

* Sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder.

Med den seneste sanktionspakke udvider EU listen af individuelle personer og enheder, som er ramt af sanktioner. Enheder kan eksempelvis være virksomheder.

Blandt de nye på listen er 27 individuelle personer eller enheder.

Blandt dem er medlemmer af den russiske regering og militæret samt personer, som ifølge EU har ført an i en "misinformationskrig" mod Ukraine.

Det gælder også personer fra præsident Vladimir Putins inderkreds, heriblandt den russiske forsvarsminister, Segej Shoigu, og Putins stabschef, Anton Vaino.

Også alle 351 medlemmer af det russiske parlament, Statsdumaen, underlægges sanktioner. Det sker, fordi parlamentet har stemt for at anerkende Donetsk og Luhansk som selvstændige.

Sanktionerne betyder, at de har fået indefrosset deres aktiver i EU. Og så må de ikke rejse ind i unionen.

Med de nye sanktioner er i alt 555 personer og 52 enheder, som EU anser for afgørende i konflikten om Ukraine siden 2014, ramt af sanktioner.

* Økonomiske sanktioner.

Nogle virksomheder og banker har begrænset adgang til EU's kapitalmarkeder. Det kan eksempelvis være aktier og obligationer.

Der må ikke importeres ellers eksporteres våben eller varer, der kan bruges af militæret.

Adgangen til teknologier, der kan bruges til produktion og boring af olie, skal begrænses.

* Sanktioner mod erhvervsaktiviteter på Krim, byen Sebastopol, Donetsk og Luhansk.

Der er forbud mod at importere varer fra området. Man må ikke eksportere visse varer og teknologier. Og så er der forbud mod turistydelser i området.

* Restriktioner mod økonomisk samarbejde mellem Rusland og EU.

Rusland kan ikke få nye lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

* Diplomatiske sanktioner.

Der bliver ikke afholdt regelmæssige møder mellem EU og Rusland.

Rusland bliver ikke længere inviteret til topmøder mellem G8-landene.

Kilde: Det Europæiske Råd, The New York Times.
Powered by Labrador CMS