Forsker om strejke: De griber ind
Hårdknude i forhandlinger i sygeplejerskekonflikt må bringe politikere i spil, siger arbejdsmarkedsforsker
Danske Regioner mener ikke længere, at sygeplejerskekonflikten kan løses ved forhandlingsbordet. Det meddeler chefforhandler Anders Kühnau tirsdag.
Dermed er det uundgåeligt, at regeringen må gribe ind og løse konflikten, vurderer professor i samfundsvidenskab og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.
Landet på Christiansborg
Ifølge Bent Greve betyder det, at regeringen griber ind inden for ganske kort tid.
- Nu er bolden så at sige landet på Christiansborg. Det lægger et pres på, at de må finde en løsning. Vi ser, at flere operationer ikke bliver gennemført, og vi ser en central forhandlingspart, der siger, at de ser ikke flere muligheder, siger han.
- Inden for de kommende 14 dage har man vedtaget et lovforslag, som antageligt ophøjer mæglingsskitsen til lov. Det ser jeg som det mest naturlige udfald på konflikten, siger Bent Greve.
Ikke fastlagt
Medlemmerne i Dansk Sygeplejerske Råd (DSR) stemte 14. juni nej til mæglingsforslaget - også kaldet mæglingsskitsen - i overenskomstforhandlingerne.
Det er derfor, sygeplejerskerne har strejket siden 19. juni.
Indholdet af et eventuelt lovindgreb er ikke fastlagt på forhånd, og det kræver flertal i Folketinget at vedtage det.
Udspil kommer
Hvis det ophøjes til lov, kan processen gå relativt hurtigt, siger Bent Greve.
- Jeg kan ikke se andet, end at Christiansborg - det vil sige regeringen - kommer med et udspil til at løse problemet og sikrer sig et flertal til det, siger han.
Det, der er mere usikkert, er, hvad sygeplejerskerne i sidste ende kan få ud af strejken.
- Hun (DSR-formand Grete Christensen, red.) vil formentlig udtrykke en forventning om, at man tilgodeser sygeplejerskerne, og det tror jeg ikke, man gør. Hvis man gør, bliver det på en måde, hvor man formulerer nogle rammer for en lønkomites arbejde frem mod overenskomstforhandlingerne i 2024.
Intern splid
- Det de har fået ud af det, er en lønkomite, som de må håbe, kan give dem noget at stå på i 2024. Jeg tror ikke på, at de får nogle kroner nu, for hvis et flertal af Folketinget giver dem penge nu, vil det skabe intern splid i de faglige organisationer. Det vil åbne for, at flere faglige organisationer vil håbe på at kunne få Folketinget til at gribe ind.
- Man risikerer simpelthen alt for meget uro på arbejdsmarkedet, hvis man giver ekstra løn, uanset om man er enig eller uenig i, at sygeplejerskerne skal have en bedre løn, siger Bent Greve.