Forsker om strejke: De griber ind

Hårdknude i forhandlinger i sygeplejerskekonflikt må bringe politikere i spil, siger arbejdsmarkedsforsker

Sygeplejersker har landet over strejket siden juni. I alt er 5700 sygeplejersker nu strejkende. (Arkivfoto).
Sygeplejersker har landet over strejket siden juni. I alt er 5700 sygeplejersker nu strejkende. (Arkivfoto).
Offentliggjort Sidst opdateret

Danske Regioner mener ikke længere, at sygeplejerskekonflikten kan løses ved forhandlingsbordet. Det meddeler chefforhandler Anders Kühnau tirsdag.

Dermed er det uundgåeligt, at regeringen må gribe ind og løse konflikten, vurderer professor i samfundsvidenskab og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.

Landet på Christiansborg

Ifølge Bent Greve betyder det, at regeringen griber ind inden for ganske kort tid.

- Nu er bolden så at sige landet på Christiansborg. Det lægger et pres på, at de må finde en løsning. Vi ser, at flere operationer ikke bliver gennemført, og vi ser en central forhandlingspart, der siger, at de ser ikke flere muligheder, siger han.

- Inden for de kommende 14 dage har man vedtaget et lovforslag, som antageligt ophøjer mæglingsskitsen til lov. Det ser jeg som det mest naturlige udfald på konflikten, siger Bent Greve.

Ikke fastlagt

Medlemmerne i Dansk Sygeplejerske Råd (DSR) stemte 14. juni nej til mæglingsforslaget - også kaldet mæglingsskitsen - i overenskomstforhandlingerne.

 Det er derfor, sygeplejerskerne har strejket siden 19. juni.

Indholdet af et eventuelt lovindgreb er ikke fastlagt på forhånd, og det kræver flertal i Folketinget at vedtage det.

Udspil kommer

Hvis det ophøjes til lov, kan processen gå relativt hurtigt, siger Bent Greve.

- Jeg kan ikke se andet, end at Christiansborg - det vil sige regeringen - kommer med et udspil til at løse problemet og sikrer sig et flertal til det, siger han.

Det, der er mere usikkert, er, hvad sygeplejerskerne i sidste ende kan få ud af strejken.

- Hun (DSR-formand Grete Christensen, red.) vil formentlig udtrykke en forventning om, at man tilgodeser sygeplejerskerne, og det tror jeg ikke, man gør. Hvis man gør, bliver det på en måde, hvor man formulerer nogle rammer for en lønkomites arbejde frem mod overenskomstforhandlingerne i 2024.

Intern splid

- Det de har fået ud af det, er en lønkomite, som de må håbe, kan give dem noget at stå på i 2024. Jeg tror ikke på, at de får nogle kroner nu, for hvis et flertal af Folketinget giver dem penge nu, vil det skabe intern splid i de faglige organisationer. Det vil åbne for, at flere faglige organisationer vil håbe på at kunne få Folketinget til at gribe ind.

- Man risikerer simpelthen alt for meget uro på arbejdsmarkedet, hvis man giver ekstra løn, uanset om man er enig eller uenig i, at sygeplejerskerne skal have en bedre løn, siger Bent Greve.

Sygeplejerske-konflikt

Sygeplejeskerne er generelt utilfredse med lønnen under OK21 forhandlingerne.

Derfor blev der indført strejke natten mellem torsdag 20. maj og fredag 21. maj.

- Strejken blev udløst, efter at sygeplejerskerne ad to omgange i år stemte nej til en ny overenskomst for perioden 2021-2024, da de ikke var tilfredse med en lønstigning på omkring fem procent over tre år.

- Konflikten har Dansk Sygeplejeråd på den ene side - og arbejdsgiverne Danske Regioner og Kommunernes Landsforening - på den anden side.

- Dansk Sygeplejeråd mener, at deres løn er lavere, fordi tjenestemandsreformen fra 1969 placerede sygeplejersker på et lavere løntrin end de mandsdominerede fag i det offentlige.

* Konsekvensen af reformen er ifølge sygeplejerskerne et årelangt lønefterslæb, som sygeplejerskerne nu vil gøre op med.

- Dansk Sygeplejeråd mener, at dårligere lønvilkår gør det svært at rekruttere tilstrækkeligt med sygeplejersker. Dermed er der risiko for, at der fremover vil mangle endnu flere sygeplejerskerne end nu.

- Arbejdsgiverne mener omvendt ikke, at det er muligt at finde flere penge til sygeplejerskerne inden for de nuværende rammer.

Kilde: Dansk Sygeplejer Råd / Ritzau
Powered by Labrador CMS