Bryder ned i hele verden

Både i Danmark og i udlandet har folk mandag aften problemer med at bruge Facebook, Instagram og Messenger

Offentliggjort Sidst opdateret

Facebook er mandag aften ramt af et nedbrud.

Det skriver det sociale medie på Twitter.

- Vi er bekendt med, at nogle folk har problemer med at få adgang til Facebook. Vi arbejder på at få det tilbage til det normale, skriver Facebook og beklager ulejligheden.

Der er ingen meldinger om, hvad problemerne skyldes, eller hvornår det formodes at blive løst.

Det er ikke kun Facebook, der er ramt.

Flere medier ramt

Også Instagram og beskedtjenesterne Messenger og WhatsApp, som er ejet af Facebook, er berørt af nedbruddet.

På hjemmesiden downdetector.com, hvor folk kan oplyse, hvis de har problemer med at få adgang til diverse hjemmesider, ser problemerne ud til at være opstået omkring klokken 17.30 mandag.

En time senere har over 126.000 gjort opmærksomme på, at de ikke kan komme ind på Facebook.

Ser man alene på indberetninger fra folk i Danmark, er der kommet 5660.

Powered by Labrador CMS