Fredag den 21. december er det slut med det populære radioprogram Danmarksmester på P5, for DR har besluttet at lukke programmet ned.

Danmarksmester har været et af de meget populære programmer på først P4 og derefter P5, men nu er det altså slut.

Ledelsen i DR har besluttet at lukke programmet fra nytår, og derfor sendes det for sidste gang den 21. december.

Det er radioværten Karlo Staunskær, der har været vært på programmet gennem de seneste 15 år, og han forstår ikke beslutningen, som han er chokeret over.

– Det giver ikke mening, at man dropper et quizprogram. P5 vil gerne fokusere på andet end musik i fremtiden, og mit program handler jo om, at mennesker kan ringe ind og deltage i quiz. Det er jo ikke et musikprogram, siger Karlo Staunskær til Ekstra Bladet.

Mange lyttere har kontaktet ham, og fortalt hvor kede de er af beslutningen om at lukke Danmarksmester.

– En kvinde ringede ind i sidste uge og begyndte at græde. Det var meget hårdt, og det har gjort et stort indtryk på mig, siger Karlo Staunskær.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden