Der er et landsdækkende problem med lukkede operationsbrikse

Selv om der er lange ventelister på hospitalerne, holdes mange operationslejer lukket, og det er et problem over hele landet.

Det siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen.

– Så kan omfanget og variationen selvfølgelig være der i de enkelte regioner, men det er ikke en hovedstadsproblemstilling alene, siger hun.

Meldingen fra Lægeforeningen kommer, efter at Berlingske har beskrevet, at på Region Hovedstadens hospitaler er op til hvert fjerde operationsleje til planlagt kirurgi lukket.

Oplysningerne om situationen i hovedstadsregionen stammer fra en orientering, der var sendt til politikerne i regionen, og som blev drøftet på et møde i december.

Danske Regioner, der er en organisation for landets fem regioner, har ikke data over, hvor stor en andel af operationslejerne i de øvrige regioner, der er lukket.

Men i orienteringen i december fremgår det efter en generel status fra regionens hospitaler, at “situationen er den samme i flere andre regioner”.

Et operationsleje er den briks, man opereres på. For at et operationsleje kan holdes åbent, kræver det, at der er tilstrækkeligt med personale til stede.

Meldingen om de mange lukkede sengelejer er blot den seneste i en lang række historier om et presset sundhedsvæsen.

Blandt andet kan nævnes, at der er for få alment praktiserende læger og for få sygeplejersker, at jordemødre på landets sygehuse har enormt travlt, og at visse patienter må vente meget længe på at blive behandlet.

Noget af det pres skyldes coronaepidemien og en sygeplejerskestrejke.

Da de forskellige faktorer påvirker hinanden, ser Lægeforeningen behov for at arbejde i to spor for at løse problemerne i sundhedsvæsenet. Et kortsigtet og et langsigtet.

Mange af løsningerne ligger ifølge Camilla Rathcke allerede klar i form af SVM-regeringens varslede akutplan for sundhedsvæsenet samt en varslet strukturkommission, en allerede nedsat robusthedskommission samt et kommende prioriteringsråd.

– Helt grundlæggende er det vigtigt at få taget fat i den akutplan, som regeringen har meldt ud, at den vil iværksætte. Det handler om at få rekrutteret og fastholdt det personale, man har, og måske få nogle til at yde en ekstra indsats, siger hun.

Det kan være med til at nedbringe ventetiderne.

– Men det kommer til at tage tid, siger Rathcke.

På langt sigt skal kommissionerne og rådet se, hvad der er behov og mulighed for.

Alligevel kan man ikke blot tænke, at der er styr på det hele, og at det så løser sig på sigt, mener Lægeforeningen.

– Det vigtigste er at få løsningerne igangsat, at få arbejdet hurtigt, grundigt og fokuseret med dem og så selvfølgelig få implementeret det, man kommer frem til.

Robusthedskommissionens første anbefalinger skal være klar i begyndelsen af 2023 og de samlede anbefalinger i slutningen af året.

Den nye strukturkommission skal komme med en rapport i foråret 2024, mens der ikke er deadline for prioriteringsrådet endnu.

/ritzau/