Udland

Depeche Mode-medstifter Andy Fletcher er død – 60 år

Andy "Fletch" Fletcher havde et hjerte af guld, skriver Depeche Mode om deres bandmedlem, som er gået bort.

Musiker og medstifter af bandet Depeche Mode Andy “Fletch” Fletcher er død i en alder af 60 år.

Det skriver Depeche Mode på Twitter.

– Vi er chokerede og fyldt med overvældende sorg over vores kære ven, familiemedlem og gruppemedlem Andy “Fletch” Fletchers alt for tidlige død.

– Fletch havde et ægte hjerte af guld og var der altid, når man havde brug for støtte, en livlig samtale, et godt grin eller en kold øl, skriver bandet.

Dødsårsagen fremgår ikke.

Depeche Mode blev dannet sidst i 1970’erne og udgav deres første album “Speak and Spell” i 1981.

/ritzau/

Back to top button