I Marokko har myndighederne fundet liget af den 24-årige Louisa Vesterager Jespersen og en norsk kvinde, og familien bekræfter drabet.

Louisa Vesterager Jespersen tog til Marokko i starten af december, men hun og en norsk veninde er nu fundet dræbt i Atlasbjergene i det nordafrikanske land.

Moren til den 24-årige kvinde, der oprindelig stammer fra Grindsted, bekræfter overfor BT dødsfaldet.

Helle Jespersen siger, at hun fik beskeden om dødsfaldet overdraget af to betjente på bopælen i Grindsted

– Vi havde ellers frarådet hende at tage derned, fordi det er sådan et kaotisk sted, og man har før hørt om folk, der er blevet slået ihjel dernede, siger Helle Jespersen til BT.

På datterens Facebook-side har moren skrevet følgende:

– Rejs aldrig til marocco. De har slagtet min datter Louisa Vesterager Jespersen og hendes veninde der med skrappe genstande. Så julen står på sorgens tegn.

Flere nyheder

Kom med din mening til nyheden