Vil være ved kræftsyge Charles' side
På sygebesøg hos Charles
Prins Harry flyver en af de nærmeste dage til London.
Det gør han for at støtte sin far, kong Charles, der netop har meddelt, at han er blevet diagnosticeret med og modtager behandlinger for kræft.
Det er ikke oplyst, hvilken type kræft, kongen er ramt af ud over at det ikke er prostatakræft.
Har talt sammen
Harry har talt med sin far om kræftdiagnosen, skriver Daily Mail.
Det er en kilde tæt på Harry, der oplyser til avisen, at Harry snart er ved sin fars side.
De to har ellers angiveligt haft et anstrengt forhold, som kulminerede med, at Charles sidste år forviste dem fra en af de kongelige boliger ved slottet Windsor, som Harry, hustruen Meghan og deres børn brugte, når de var i Storbritannien.
Uvist, om Meghan tager med
Harry og Meghan bor i Montecito i Californien, efter at de forlod rollerne som medlemmer af den kongelige familie ligesom prinsesse Märtha Louise har gjort det i Norge.
Det britiske kongehus annoncerede mandag, at kræften blev opdaget under de undersøgelser, der blev foretaget, da kong Charles blev opereret for forstørret prostata.
Operationen blev foretaget på samme hospital, hvor kronprinsesse Kate for nylig fik foretaget en maveoperation, der betød, at hun var indlagt i mere end to uger.