Uhyre vigtig beslutning venter
Den 19. april tager Folketinget hul på drøftelserne om kongehusets fremtidige apanage
Nu er der sat en dato for, hvornår Folketinget tager hul på drøftelserne af fremtidens økonomiske støtte til Kongehuset.
Det fremgår af Folketingets ugeplan for uge 16.
Tre lovforslag
Annonce
Her kan man se, at der fredag den 19. april er 1. behandling af tre lovforslag om emnet, alle fremsat af statsminister Mette Frederiksen, på programmet.
Helt præcis kong Frederik den Tiendes civilliste samt årpenge for henholdsvis kronprins Christian og dronning Margrethe.
Flere penge i udsigt
Annonce
Der er angiveligt lagt op til, at det samlede beløb, der i finansloven for 2024 er fastsat til 123,7 millioner kroner, vil blive forhøjet.
I hvert fald gav finansminister Nicolai Wammen i forbindelse med tronskiftet den 14. januar udtryk for, at regeringen er parat til at afsætte et større beløb.