Udtaler sig i voldssagen mod papsønnen

Norske kronprins Haakon appellerer til forståelse 

Offentliggjort

Det var næppe helt uventet for kronprins Haakon, at pressen konfronterede ham med voldssigtelsen mod 'papsønen' Marius Borg Høiby, da han i dag deltog ved åbningen af en oliemesse i Stavanger.

- Det er jo en alvorlig sag. Vi er optaget af, at alle involverede får støtte, og at de har gode mennesker omkring sig, sagde han blandt andet ifølge Dagbladet.

Et lidt vævende svar

Mediet skriver også, at kronprinsen måtte svare på, om politiet har kontaktet kronprinsparret i forbindelse med sagen.

- Ikke sådan direkte, men jeg beder om forståelse for, at vi ikke kan sige så meget. Hvis der er spørgsmål om sagen, må jeg henvise til advokaten, lød hans lidt vævende svar. 

Følger med i debatten

Haakon forklarede desuden, at han er opmærksom på, at sagen kan give kongehuset ridser i lakken. 

- Det er klart, at alle sådanne sager har indvirkning på, hvordan folk tænker. Så monarkidebatten er noget, vi følger med i, men som jeg tror, det må være op til andre at kommentere på, sagde han. 

kronprins Haakon

Bad om forståelse

Kronprinsen blev også spurgt ind til de anklager fra to ekskærester, der er stødt til, efter Marius Borg Høiby blev pågrebet, men det ønskede han ikke at svare på. 

Endelig bad han om forståelse for, at han ikke kan udtale sig direkte om sagen. 

Powered by Labrador CMS