TV-stjerne kiggede forbi
Kronprinsessen havde tirsdag besøg af en delegation fra organisationen Sjældne Diagnoser
Kronprinsesse Mary har siden 2005 været protektor for foreningen 'Sjældne Diagnoser'.
Det er en sammenslutning af forskellige organisationer, som varetager interesser for borgere, der er berørt af sjældne sygdomme og handicap.
En tv-stjerne blandt gæsterne
Tirsdag havde hun besøg af en lille delegation fra sammenslutningen.
Det fremgår af et opslag kongehuset har delt på Instagram.
Op på et billede i opslaget kan man se, at der var en tv-stjerne blandt gæsterne.
Kendt fra 'Det bedste liv for Silas
Nemlig 16-årige Silas Andersen Roest, der er kendt fra TV 2 Kosmopol-dokumentaren 'Det bedste liv for Silas'.
Silas lider af Crouzon Syndrom, der er en medfødt, kronisk sygdom, der betyder, at hans kranium ikke har kunnet udvikle sig normalt.
Fik en snak med Silas
Kronprinsessen fik under besøget blandt andet en opdatering på udviklingen inden for diagnostik og behandlingsmuligheder af sjældne sygdomme og handicap.
Og så gav Silas Andersen Roest og hans mor hende et indblik i, hvordan det er at leve med en sjælden sygdom i Danmark.