Til møde på slottet
Prins Joachim fik orientering af veteran-formand
Lidt overraskende var prins Joachim og prinsesse Marie blandt gæsterne til kong Frederik og dronning Marys store nytårskur i Christian VII's Palæ på Amalienborg 1. januar.
Og prinsen har haft mere på arbejdsprogrammet under opholdet i Danmark.
Det afslører Kongehuset i et opslag på Instagram.
Møde med landsformand
Her afsløres det nemlig, at Joachim, der er protektor for Danmarks Veteraner og Veteranstøtten, torsdag holdt møde med foreningens landsformand, forhenværende brigadegeneral Carsten Rasmussen, på Amalienborg.
Under mødet fik Joachim blandt andet en orientering om udviklingen af udviklingen af Danmarks Veteraner og Veteranstøtten samt om perspektiver på det arbejde, der venter i 2025.
Hjælper udsatte veteraner
Danmarks Veteraner hjælper og støtter udsatte veteraner og deres pårørende. Derudover driver Danmarks Veteraner i samarbejde med Veteranstøtten døgntelefonen “Veteranrådgivningen”