Stor dag i det svenske kongehus
Sveriges fremtidige dronning kan i dag fejre 12-års fødselsdag
Prinsesse Estelle er med garanti midtpunktet i den svenske kongefamilie i dag.
Prinsessen, der er nummer to i tronarvefølgen efter sin mor, kronprinsesse Victoria, kan nemlig fejre 12-års fødselsdag.
Dagen er allerede blev markeret med nogle skønne billeder fra det private fotoalbum og en lille video af fødselaren på såvel Kongehusets hjemmeside som i et opslag på Instagram.
Hertuginde af Östergötland
Estelle kom til verden den 23. februar 2012 på Karolinska Universitetssygehus i Solna.
Fødslen blev – som traditionen foreskriver det – markeret med kanonsalut fra Skeppsholmen i Stockholm samme dag klokken 12.
Hun blev tildelt titlen ‘hertuginde af Östergötland’ fra fødslen af sin morfar, kong Carl Gustaf, og fik ved sin dåb i slotskirken i Stockholm navnet Estelle Silvia Ewa Mary.
Kronprinsesse Mary står fadder
Estelle har hele fem faddere, hvoraf de fire er fra de royal rækker: Kong Willem-Alexander af Nederlandene, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Mary af Danmark og prins Carl Philip af Sverige.
Den femte fadder er Estelles faster, Anna Westling Söderström.