Smutter fra Mary
Bodil Liv Holm stopper som kommunikationschef i Mary Fonden
I fem år har Bodil Liv Holm haft den betroede stilling som kommunikationschef i Mary Fonden.
Men ifølge Billed Bladet har hun nu sagt op for at prøve kræfter med nye udfordringer.
Nyheden bekræftes også af et jobopslag på Mary Fondens hjemmeside.
"Mary Fonden søger ny kommunikationschef," lyder overskriften.
Varme anbefalinger
Og ifølge Bodil Liv Holm venter der hendes afløser et spændende job.
- Jeg kan kun give mine varmeste anbefalinger med til jobbet, jeg selv har haft i præcis fem år. Vigtige sager og gode dygtige mennesker hele vejen rundt, skriver hun ifølge Billede Bladet i et opslag på LinkedIn.
Leder for et dygtigt team
Af jobopslaget fremgår det, at den nye medarbejder bliver leder af et kommunikationsteam, som består af tre dygtige medarbejdere og en student.
Desuden, at jobbet er med direkte reference til Mary Fondens direktør Helle Østergaard.
Se jobopslaget her.