Sigelsen mod kronprinsessens søn udvidet
Marius Borg Høibys advokat ønsker for nuværende ikke at kommentere på nyheden
Voldssigtelsen mod kronprinsesse Mette-Marits 27-årige søn Marius Borg Høiby er nu blevet udvidet til også at omhandle trusler.
Det afslører norsk politi ifølge Dagbladet i en pressemeddelelse. .
Af denne fremgår det, at udvidelsen sker på baggrund af telefonsamtaler mellem sigtede og hans offer den 4. august.
Har ikke taget stilling
Dagbladet har bedt Marius Borg Høibys advokat Øyvind Bratlien om at knytte en kommentar til nyheden.
- Høiby har ikke taget stilling til den nye sigtelse. Jeg kan ikke sige noget om det, før han gør det. Det sker i en kommende afhøring, lyder svaret.
Efterforskes også for tyveri
Dagbladet skriver desuden, at politiet i yderligere en pressemeddelelse oplyser, at Marius Borg Høiby nu også efterforskes for tyveri.
- Den 7. august 2024 blev Borg Høiby anmeldt for brugstyveri af en scooter. Sagen efterforskes som ulovlig besiddelse af løsøre. Der er en anden krænket i denne sag end i den anden, skriver politiet.
LÆS OGSÅ: