Se hvad hun spotter
Kronprinsesse Victoria og Prins Oscar går en tur med kikkerterne i svensk nationalpark
Kronprinsesse Victoria og sønnen, prins Oscar, otte, tilbragte en mor-søn-dag i Den Kongelige Nationalstadspark, hvor de gik på opdagelse i parkens rige dyreliv.
Det skriver Billed-Bladet.
De observerede forskellige fuglearter som lappedykkere, canadagæs og gråænder gennem deres kikkerter.
Biologisk mangfoldighed
Kronprinsessen og prins Oscar blev vist rundt sammen med natur- og kulturvejleder Henrik Waldenström tidligere på ugen, fremgår det videre af opdateringen på Instagram.
Besøget blev gennemført forud for den internationale dag for biologisk mangfoldighed, som falder den 22. maj.
Biodiversitet vigtigt
Dagen er indstiftet for at gøre opmærksom på og øge bevidstheden om vigtigheden af biodiversitet.
Nationalstadsparken, der blev indviet i 1995, er hjemsted for et bredt udvalg af plante- og dyreliv, herunder over 800 blomstrende planter og cirka 100 ynglende fuglearter, skriver Billed-Bladet.