Se billederne: Nikolai er igen landet på forside
Den unge greve pryder forsiden af livsstilsmagasinet 'Wish Magazines' november-udgave
Det er ikke kun studier og fornøjelser, grev Nikolai får tiden til at gå med i Australien.
Han passer også sin modelkarriere.
Og lige nu er pryder han forsiden af det australske livsstils-magasin 'Wish Magazines' november-udgave.
Det afslører han selv i et opslag på Instagram.
Også et interview
'Grev Nikolai - Den royale dansker gør Australien til sit hjem', står der på magasinets forside.
'Wish Magazine' indeholder også et interview med den unge greve, og også det deler Nikolai via et foto i sit opslag, som kan ses under artiklen.
Har valgt at blive
Nikolai og Benedikte, som begge studerer på Copenhagen Business School, flyttede til Australien i august måned for at læse et semester på University of Technology i Sydney.
Og de trives tilsyneladende godt 'Down under'.
I hvert fald har de meddelt, at de bliver i Australien og holder jul der, på trods af, at de afslutter deres studier i Sydney med udgangen af denne måned.