Satser på at Margrethe dukker op

På tirsdag fylder dronningen 84 år 

Offentliggjort

Tirsdag den 16. april kan dronning Margrethe fejre fødselsdag for første gang siden hun overlod tronen til kong Frederik.

84 år fylder den nu forhenværende regent.

Første gang i mange år

Og i modsætning til de seneste mange år, vil dagen blive markeret i privat regi.

Det meddeler kongehuset på sin hjemmeside og de sociale medier.

Helt præcis på Fredensborg Slot.

Der vil dog være lidt, der dufter af en offentlig fejring også.

Koncert i Indre Slotsgård

For i forbindelse med vagtskiftet på slottet vil Den Kongelige Livgardes Musikkorps nemlig give en mindre koncert i Indre Slotsgård, oplyser kongehuset.

Og måske vil hun i den forbindelse vise sig på slotstrappen, som hun også gjorde det i forbindelse med sin 81-års fødselsdag i 2021.

Dronning Margrethe ses her vinke fra slotstrappen på Fredensborg Slot i forbindelse med sin 81-års fødseelsdag i 2021.
Powered by Labrador CMS