Prins Harry slår igen
Tager til genmæle mod ny voldsom kritik
Prins Harry og hertuginde Meghan har i denne uge været i strid modvind på grund af ændringer på deres hjemmeside, der nu har fået adressen sussex.com.
Og for at ændre børnenes efternavne til Sussex.
Det skriver Daily Mail.
Vil tage titlerne fra dem
Kritikere hævder, at ændringerne er et forsøg på at udnytte deres kongelige forbindelser kommercielt, hvilket har ført til nye opfordringer til at fratage dem deres royale titler .
Nu tager parret så til genmæle via en talsperson, der gør det klart, "at de ikke lader sig knække".
- De har gang på gang været udsat for kritik, men de er her stadig. De arbejder fortsat og forfølger det, de tror på. På trods af den konstante kritik, lyder det ifølge Daily Mail fra talspersonen.
På job i Canada
Harry og Meghan tilbragte Valentinsdag i Whistler, Canada, hvor de promoverede de næste Invictus Games og blev fulgt af et filmhold.
Det var deres første offentlige optræden siden annonceringen af kong Charles' kræftdiagnose.