Prins Harry efterladt i mørket under dødsfald
Blev holdt hen i uvished
Prins Harry blev ikke informeret om dronning Elizabeth II's svigtende helbred og havde ingen anelse om, at de kongelige forberedte sig på at tage afsked i hendes sidste timer.
Hun døde 8.september 2022 i en alder af 96 år .
Det skriver Daily Express efter en ny bog med titlen 'Endgame' skrevet af biografen Omid Scobies er kommet på gaden.
Forværrede helbred
Harry blev ikke informeret om dronning Elizabeths forværrede helbred før hendes død den 8. september 2022.
Ifølge bogen blev Harry først opmærksom på situationen, da han modtog et opkald fra sin far, kong Charles, der bad ham skynde sig til Balmoral.
Kun for den nærmeste familie
Harry var frustreret over at få besked så sent, og blev yderligere irriteret, da Charles bad ham om ikke at tage Meghan med, fordi ingen andres ægtefæller - heller ikke Prinsesse Kate, skulle med.
Var allerede død
Da Harrys fly landede, opdagede han via BBC, at hans bedstemor allerede var død.
Scobie beskriver Harrys følelser:
- Jeg så min telefon lyse op med en besked fra Meghan: 'Ring til mig, når du ser dette.' Jeg kiggede på BBC’s hjemmeside: Min bedstemor var død. Min far var konge.
Bogen har skabt stor opmærksomhed og kaster nyt lys på Harrys komplekse forhold til resten af den britiske kongefamilie.