Overrasket af Victoria
Prins Daniel fik en fødselsdagsgave af sin hustru, han slet ikke havde set komme
Selv om han fyldte 50 år den 15. september, var prins Daniel ikke dagens midtpunkt i den svenske kongefamilie.
Den plads måtte han pænt vige til fordel for sin svigerfar, kong Carl Gustaf, der nøjagtig samme dag kunne fejre 50-års jubilæum som Sveriges regent.
Fejret med privat fest på slottet
Men med et par måneders forsinkelse blev fødselsdagen markeret sidste lørdag ved en privat fest på slottet i Stockholm, og med familien og gode venner på gæstelisten.
Og ifølge Svensk Damtidning med en overraskende fødselsdagsgave fra kronprinsesse Victoria til sin mand på programmet.
Taget næsten løftede sig
Kronprinsessen havde nemlig arrangeret koncert med Eurodisco-musikeren 'E-Type' under festen, fortæller en af gæsterne ifølge det svenske medie.
- Under middagen trådte E-Type pludselig ind af døren og leverede et show med dansere og det hele. Alle rejste sig og dansede med. Stemningen var så utrolig, at taget næsten løftede sig, siger gæsten.
Tog dykkercertifikat sammen
Svensk Damtidning skriver også, at kronprinsesse Victoria har kendt 'E-Type' personligt siden omrking årtusindeskiftet.
Her tog de nemlig dykkercertifikat sammen.