Nu er der endelig nyt om Harald

Den norske konge har i dag med succes fået indopereret en permanent pacemaker

Offentliggjort

Norske kong Harald har i dag fået indopereret en permanent pacemaker.

-  Indgrebet var vellykket, og kongen har det godt, skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Og ifølge Dan Atar, overlæge og professor i kardiologi ved Oslo Universitetssykehus, er der normalt ikke tale om noget stort indgreb.

- Der skal kun lokalbedøvelse til, og det tager maksimum en time, siger han til Dagbladet.

Vil kunne leve relativ normalt

Dan Atar fortæller også, at den 87-årige konge vil kunne leve et relativ normalt liv kort efter indgrebet.

Han skal blot afholde sig fra at løfte på noget tungt de første par uger. 

Kong Harald har i dag med succes fået indopereret en permanent pacemaker.

Indlagt i 'nogle dage'

De fleste, som får indopereret en pacemaker, bliver udskrevet allerede samme dag, som de har fået foretaget indgrebet.

Men ifølge kongehuset skal kong Harald forblive indlagt i 'nogle dage'.

- Når det gælder kongen, har vi ikke fået præcis information om den del af hans sygdom, der ikke handler om pacemakeren. Så det er muligt, det er i forbindelse med denne, han skal blive på Rigshospitalet i lidt længere tid, forklarer overlægen.

Blev syg i Malaysia

Kong Harald blev ramt af en infektion og indlagt på et sygehus under en privat ferie i Malaysia i slutningen af februar.

Han blev efterfølgende transporteret hjem til Norge i et ambulancefly.

Powered by Labrador CMS