Mette-Marits søn bedt om at klappe i
Voldssigtede Marius Borg Høiby har hyret topadvokat
Nyheden om, at kronprinsesse Mette-Marits ældste søn Marius Borg Høiby, som hun har fra et tidligere forhold, er blevet sigtet for vold, har skabt rystelser i Norge og i kongehuset i særdeleshed.
Ifølge norsk Se og Hør, blev han anholdt natten til søndag og tilbragte herefter 30 timer i en isolationscelle, inden han blev løsladt.
Der er en sag
Nu afslører det norske medie så, at han har hyret topadvokaten Øyvind Bratlien.
Og advokaten bekræfter, at der er en sag.
- Sigtelsen drejer sig om legemesbeskadigelse, som ifølge loven er den mindst alvorlige form for vold, siger han til norsk Se og Hør.
Kender ikke det fulde indhold
Han forklarer desuden, at hverken han eller Marius Borg Høiby er blevet gjort bekendt med sagens fulde indhold, og at han har rådet sin klient til ikke at udtale sig til politiet.
Ifølge norsk Se og Hør er Marius Borg Høiby angiveligt sigtet for at have overfaldet en kvinde i en lejlighed i Oslo.
Hun var efterfølgende på hospitalet, men er blevet udskrevet - med hjernerystelse.