Meget er pludselig anderledes
Den unge tronarvings liv har taget en markant drejning
Da kronprins Christian den 15. oktober 2023 fyldte 18 år, blev det meldt ud fra Kongehuset, at han ikke havde udsigt til større officielle pligter de næste tre år.
Det skriver Billed Bladet.
En helt ny situation
Men situationen er efter tronskiftet den 14. januar pludselig en helt anden.
Kong Frederik har netop været med en dansk erhvervsdelegation i Polen, og i hans fravær var det kronprins Christian, der var regent.
Og kronprinsen kan lige så godt vænne sig til tanken om, at meget nu bliver anderledes.
Meget mere i udsigt
Det står allerede klart, at kongeparret i år skal på officielle besøg i både Sverige og Norge, og i den forbindelse, vil der blive behov for, at han træder til igen.
Ifølge Billed Bladet er der desuden stor sandsynlighed for, at han indenfor overskuelig fremtid vil få forskellige protektorater, der vil kræve hans tid og opmærksomhed.
Kronprinsen bliver student kommende sommer, og det er endnu ikke blevet meldt ud, hvad han efterfølgende har af planer.