Mary klar til afsløring
Kronprinsesse Mary deltager fredag ved præsentationen af årets julemærke
For kronprinsesse Mary begynder julen allerede på fredag den 3. november.
I den gode sags tjeneste.
Her deltager hun nemlig som protektor for Julemærkefonden ved afsløringen af Julemærket 2023.
Det fremgår af kongehusets officielle kalender.
Udgivet siden 1904
Julemærket er en over hundrede år gammel tradition i Danmark.
Faktisk har Julemærkefonden udgivet julemærket, som har til formål at indsamle midler til børn på Danmarks fem Julemærkehjem, siden 1904.
På hjemmene kan 1.000 børn årligt tage ophold og modtage hjælp til at bekæmpe ensomhed, mobning, social isolation og overvægt.
En hilsen til juleskoven
Bag motivet på Julemærket 2023 står kunstneren Lisa Grue, som tidligere har røbet at der er tale om en hilsen til naturen og juleskoven.
Afsløringen finder sted på Københavns Rådhus klokken 10.30.