Markerede dagen 6500 kilometer væk

Prinsesse Marie på talerstolen i Washington

Offentliggjort Sidst opdateret

Mens kong Frederik og dronning Mary torsdag markerede flagdagen for Danmarks udsendte via deres medvirken ved flere forskellige arrangementer herhjemme, så gjorde prins Joachim og prinsesse Marie det på den anden side af Atlanten.

Markeret på ambassaden

De deltog nemlig i et flagdag-arrangement på ambassaden i Washington, hvor de bor. 

Det afslører ambassaden i et opslag på Instagram.

- På denne dag anerkender og ærer vi veteraner for deres indsats, og vi mindes dem, der er faldet i tjeneste. De har sikret, at vi kan leve i tryghed og sikkerhed, står der blandt andet at læse i opslaget.

Prins Joachim og prinsesse Marie

Marie dagens hovedtaler

Det fremgår desuden, at det var prinsesse Marie, der som ærespræsident for organisationen 'Veteran Coalition International', som har til formål at støtte netop veteraner og deres familier, var dagens hovedtaler.

Opslaget indeholder også en serie billeder fra arrangementet.

Se det her under. 

 

Powered by Labrador CMS