Kongens søster udnyttet af kriminelle
Prinsesse Christina figurerer på hackergruppes liste
En hackergruppe truer med at lække tusindvis af filer med informationer fra det svenske hospital 'Sophiahemmet' i Stockholm.
Det skriver Expressen.
Har vist hvad de er i stand til
Ifølge det svenske medie har gruppen, der kalder sig 'Medusa', allerede publiceret 20 skærmbilleder fra hospitalets systemer på en såkaldt 'dark web' for at bevise, hvad den er i stand til.
Skærmbillederne omhandler flere interne dokumenter fra Sophiahemmet. Blandt disse en liste med navne på folk, der har været i behandling på stedet.
Kongens søster på listen
Og på denne liste figurerer kong Carl Gustafs storesøster prinsesse Christiana, som Expressen har fået bekræftet, er blevet behandlet på hospitalet, som hun i øvrigt tidligere har været æresformand for gennem 40 år.
Expressen skriver også, at 'Medusa' angiveligt kræver 10 millioner svenske kroner for at droppe sine planer.
Sophiahemmet har ikke ønsket at kommenterer på sagen overfor det svenske medie.