Annonce
Kong Harald opereret
En midlertidig pacemaker skal gøre hjemtransport mere sikker, siger livlæge
Norges Kong Harald har fået indlagt en midlertidig pacemaker.
Det oplyser det norske kongehus lørdag.
Det er sket, mens den 87-årige konge er indlagt på et hospital i Malaysia, hvor han holdt ferie.
Annonce
- Pacemakeren blev implanteret på grund af lav hjertefrekvens, siger kongens livlæge, Bjørn Bendz.
Hurtig beslutning
- Beslutningen blev taget tidligt i dag, og indgrebet var vellykket. Kongen har det efter omstændighederne godt, men har fortsat brug for hvile. Indgrebet vil gøre hjemrejsen tryggere, fortsætter livlægen.
Annonce
Hjemme om nogle dage
Hjemtransporten ventes at finde sted i løbet af nogle dage, oplyser kongehuset.
Kong Harald har de seneste år flere gange haft problemer med helbredet.