Kong Charles og Prins William høster millioner
Far og søn kritiseres for lukrative aftaler med statslige virksomheder
En undersøgelse afslører, at Kong Charles og Prins Williams private godser, hertugdømmerne Lancaster og Cornwall, har tjent millioner på at leje jord ud til offentlige instanser som NHS, militæret og statslige skoler.
Det skriver Sky News.
Lukrative lejeaftaler
'Channel 4 Dispatches' og 'The Sunday Times' har rapporteret, at hertugdømmet Lancaster har indgået en aftale om at leje et lager til opbevaring af Storbritanniens offentlige sundhedsvæsens (NHS) el-ambulancer for 98 millioner kroner over 15 år, mens hertugdømmet Cornwall har opkrævet knap ni millioner kroner for at lade flåden bruge kystområder i Cornwall.
Fritaget for beskatning
De to hertugdømmer, Lancaster og Cornwall er samtidig fritaget for at betale selskabsskat og kapitalvindingsskat.
Trods kritik har både kongen og prinsen erklæret, at deres hertugdømmer arbejder mod forbedringer. Herunder investeringer i energieffektivitet og miljømæssig bæredygtighed.
Desuden er omkring 14 % af de ejendomme, som hertugdømmet Cornwall udlejer, under lovkravet til energimærkning, hvilket gør det ulovligt at leje dem ud.