Kom i mors kjole
To gæster stjal showet ved fejringen af kong Carl Gustaf torsdag aften
Fejringen af svenske kong Carl Gustafs 50-års regentjubilæum er nu i fuld gang.
Torsdag aften bød på Den Kongelige Operas jubilæumsforestilling i slotsteatret på Drottningsholms Slot for særligt indbudte gæster.
Et par artige overraskelser
Blandt andet dronning Margrethe, kronprins Frededrik og kronprinsesse Mary samt dronning Anne-Marie, det norske kongepar og kronprins Haakon og selvfølgelig medlemmer af jubilarens egen familie.
Og i sidstnævnte gruppe var der et par artige overraskelser.
Kronprinsesse Victorias og prins Daniels to børn, 11-årige prinsesse Estelle og 7-årige prins Oscar, var nemlig med.
Kom i mors kjole
De kom hånd i hånd. Han i jakkesæt og hun i en helt særlig grøn tylkjole fra H&M Conscious Collection.
En 'genbrugskjole', hendes mor tidligere har båret, og som nu er blevet passet til, så den unge prinsesse kan bære den.
Se billeder fra de kongelige gæsters ankomst til forestillingen i galleriet her under.