- Jeg er så utrolig stolt af alt, du gør
Sender særlig hilsen på Instagram
Prinsesse Märtha Louise har et helt særligt bånd til sine tre døtre, Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah.
Det har hun som enhver mor altid haft, men båndet blev endnu stærkere først ved skilsmissen fra pigernes far Ari Behn i 2017 og yderligere, da han tog sit eget liv og gjorde Märtha Louise til alenemor i 2019.
Hun er pavestolt af døtrene på 15-20 år og forsømmer ikke en mulighed for at give offentligt udtryk for sin kærlighed til trioen.
Sidste teenageår
Mandag fyldte den mellemste datter, Leah Isadora, 19 år og gik dermed ind i sit sidste år som teenager.
Og selvfølgelig var Märtha Louise ude at markere dagen i går på instagram.
Her postede hun et kærligt opslag, hvor hun hyldede Leah Isadora.
- Utrolig stolt
- Gratulerer så meget med din 19 års fødselsdag, Leah, indleder Märtha Louise.
- Du er en kraft i dig selv, som aldrig stopper med at overraske.
- Du inspirerer mig hver dag. Jeg er så utrolig stolt af alt, du gør.
Fortsæt med at være den morsomme, rare, gode, fine, dybe og vise Leah. Du er akkurat, som du skal være. Elsker dig ❤❤❤, slutter Märtha Louise.