Intet bliver som før
Alt er forandret
Da kronprins Frederik den 14. januar klokken 14 blev til kong Frederik forandredes alt for ham.
Også hans relation til "kolleger" rundt om i de europæiske kongehuse.
Intet er således som før.
Lige ovre på den anden side af Øresund har svenskdam.se haft eksperten Herman Lindqvist til at se på, hvordan forholdet mellem kronprinsesse Victoria og Frederik nu er ændret.
Skal neje
De to har ifølge Lindqvist hidtil haft et venskabeligt forhold som nære vener med fortrolige samtaler.
- Fremover kommer de til at tænke sig om i forskellige situationer, siger Lindqvist.
Når der er statsbesøg eller andre officielle ceremonier, skal Victoria neje for Frederik, og alle skal spille deres roller i forhold til protokollen.
- Kongen er før prinsessen i rangordenen, man benytter de rette titler etc.. Først når dørene er lukket, og de er private, er alt som før, og hun kalder ham måske Frede, siger Herman Lindqvist.
Victorias far, 77-årige kong Carl Gustaf har angiveligt ikke umiddelbart planer om at abdicere lige med det første.