- I er lyden af stjernestunder
Kong Frederik brugte egne gode minder, da han torsdag talte ved et ganske særligt 100-års jubilæum
Kong Frederik deltog torsdag ved fejringen af Københavns Drengekors 100-års jubilæum på Københavns Rådhus.
Og i en hyldestale brugte han sine egne store oplevelser med det dygtige kor.
En stor fornøjelse
- Det er en stor fornøjelse at være her i dag og fejre jeres 100-års jubilæum. Hånden på hjertet, det er det mindste, jeg kan gøre.
For I var med, da Dronning Mary og jeg blev viet. I var med, da Vincent og Josephine blev døbt, og I var med, da Kronprinsen fyldte 18 år, sagde han blandt andet.
I er lyden af stjernestunder
Kongen gjorde det også aldeles tydeligt, at Københavns Drengekor har en helt særlig plads i hans hjerte.
- Københavns Drengekor har været soundtrack til mange højdepunkter i mit liv, og det går altid lige ind, når jeg hører jer synge. I er lyden af stjernestunder for mig, sagde han.
Kongehuset har delt hele kong Frederiks rørende tale til Københavns Drengekor på sin hjemmeside.
Se og læs den her.