I dag skriver Christian under
Dagen i dag byder på en historisk begivenhed i det danske kongehus
På et møde i statsrådet i dag underskriver prins Christian en højtidelig erklæring om at ville overholde Grundloven.
Dermed kan prinsen fremover indsættes som rigsforstander, såfremt dronning Margrethe er forhindret, og prinsens far, kronprins Frederik, ikke kan træde til.
Senest i 1902
Dermed vil der for første gang i mere end 100 år foreligge en situation, hvor der både er en tronfølger og en myndig tronarving, som vil kunne træde i regentens sted.
Sidste gang det var tilfældet, var i 1902, hvor den senere Christian 10. som tronarving afgav den højtidelige erklæring i Statsrådet.
Første gang
Ved den lejlighed var kong Christian 9. fraværende, og når prins Christian skriver under i dag, er det ifølge kongehuset.dk antagelig første gang i grundlovens historie, at tre generationer i arvefølgen er til stede i Statsrådet på samme tid.