Hjalp andre kræftsyge længe før hun selv blev ramt
Nogen går efter al sandsynlighed rundt med nogle af prinsesse Kates smukke lange lokker
For godt seks år siden og således længe inden hun selv fik en kræftdiagnose, donerede prinsesse Kate noget af sit hår til organisationen 'The Little Princess Trust', der skaber parykker til børn og unge, som oplever hårtab på grund af kræftbehandling.
Det skriver People.
Knap 18 centimeter, fik hun ifølge mediet klippet af.
Sandsynligvis mere end én person
Og hendes bidrag, var i høj grad med til at øge kendskabet til organisationen, lød det dengang fra en talsperson, Helen Creese, fra 'The Little Princess Trust'.
- Det er dejligt at tænke på, at nogen et eller andet sted - sandsynligvis mere end én person - har modtaget en paryk, der indeholder Kates hår. Det er er med til at øge opmærksomheden på vores arbejde, sagde hun til People.
I forebyggende behandling
Nu er det så prinsessen selv, der kæmpe mod kræft.
Hun var igennem en større, planlagt operation i maveregionen tilbage i januar måned, og efterfølgende fandt lægerne spor af kræft.
Det afslørede hun selv i en videotale fredag før påske.
Samtidig fortalte hun, at hun nu er i forebyggende behandling for sygdommen.
Dog uden at præcisere, hvilken form for kræft, der er tale om.