Her trækker Frederik 'alderskortet'

Hammerkaster og OL-debutant Katrine Koch Jacobsen fik tidligere på sommeren besøg af kongen

Offentliggjort

Kongehuset startede i går en lille videofølgeton på Instagram, hvor man ser kong Frederik besøge nogle af de 123 danske atleter, der om kort tid skal deltage ved OL i Paris.

Her ser man ham overraske bordtennisspillerne Jonathan Groth, Anders Lind, Martin Buch Andersen og Tobias Rasmussen ved pludselig at dukke op midt i deres træning i Brøndby.

Besøger hammerkaster

I dag fortsætter følgetonen så med et besøg hos hammerkaster og OL-debutant Katrine Koch Jacobsen.

I dagens videoen ser man Katrine Koch Jacobsen introducere kongen til sin sport samt teknikken den kræver  - og at han efterfølgende også prøver at kaste hammeren.

Det sker efter han forinden har prøvet at løfte den fire kilo tunge kvindehammer og siden den noget tungere hammer, som mændene bruger.

Frederik og Mary opholder sig i øjeblikket på Gråsten Slot. Her ses de overvære Livgardens vagtskifte på slotspladsen sidste fredag.

Bliver ved kvindehammeren

Og hører ham komme med en tør konstatering.

- Ja, jeg tror jeg bliver ved med kvindehammeren - i min alder, siger han.

I opslaget opfordrer kongehuset også sine følgerne til at se med i morgen, hvor man vil kunne opleve kongen træde i nogle helt særlige pedaler.

Se dagens herlige videoopslag her under.   

  

Powered by Labrador CMS