Hemmelig badeferie

Kongeparret spottet i badetøj på stranden i Italiens ferieparadis  

Offentliggjort Sidst opdateret

I perioden fra og med lørdag i sidste uge og til og med tirsdag i denne, var kronprins Christian fungerende regent i Danmark.

Fordi kong Frederik og dronning Mary var taget på privat rejse til udlandet.

På badeferie

Nu afslører The Daily Mail, at det danske kongepar var på badeferie.

Helt præcis på den italienske ø Sardinien. 

Det britiske medie dokumenterer oven i købet afsløringen med en række fotos, der angiveligt er taget mandag. 

Frederik og Mary befinder sig lige nu i Paris, hvor de i aften skal overvære den officielle åbning af De Olympiske Lege.

I badetøj på stranden 

Her ser man Frederik og Mary i badetøj nyde friheden sammen på både stranden og i bølgerne.

Af kongehusets officielle kalender fremgår det i øvrigt, at i hvert fald Frederik onsdag var tilbage i Danmark for en kort bemærkning, inden turen gik til Paris, hvor han og Mary i aften skal overvære den officielle åbning af De Olympiske Lege. 

 

  

   

Powered by Labrador CMS